Beskrivelse
Bruno Paillard Blanc de Blancs
Drue: 100% Chardonnay
Dosage: 5 g/L
Lagring på gæren: 4 år
Lagring efter degorgering: 10 måneder
Op mod 50% reservevin helt tilbage fra 1985.
Noter: Citrontærte, stenfrugt, let ristede mandler, hvide blomster
Elegancen af en ægte Blanc de Blancs giver denne vin et præg af lemoncurd og vanilje. Dybden kommer fra den lange lagring og alderen på reservevinen. Kombinationen giver en champagne med personlighed uden at stikke for meget i nogen retning. Meget behagelig og flot Blanc de Blancs.
Om huset:
I 1981 startede Bruno Paillard dette firma, som siden er blevet et af de mest anerkendte i hele Champagne. Personlig har den gode Bruno haft bestyrelsesposter i de fleste af Champagnes organisationer og er nu en af de mest indflydelsesrige personer i hele området.
Han ejer selv omkring 30 hektar marker og køber druer fra 120 vinbønder i 32 landsbyer.